luksus safari

TRAVELMORE SPECIALTILBUD
Safari i Sydafrika - Luksus big 5 safari

Matswani Lion Lodge

10 dage: Luksus safari til Sydafrika på det 5-stjernede Matswani Lion Lodge. Tag med os til dette fantastiske land hvor vi med et ophold på Matswani Lion Lodge vil give jer nogen fantastiske og unikke dyre oplevelser på tætteste hold samtidigt med at i vil få et dybere kendskab til landets mangfoldige kultur og utrolige historie.

Afrejse: 2/11-21, 30/11-21, 20/4-22 og 10/8-22 kun DKK 13.990,-



Børn under 12 år rejser for en fast lav pris på kun DKK 10.990,- ved indkvartering sammen med 2 voksne.

Dette specialtilbud kan kun bestilles telefonisk. Husk henvisning til Travelmore ved bestilling.
Ring og bestil idag på 70100302

Turbeskrivelse

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Voortrekker monumentet i Pretoria, Sydafrika

Afrejse sidst på eftermiddagen fra Kastrup eller Billund til Johannesburg. Bagagen bliver tjekket direkte igennem til Johannesburg.

Dag 2: Ankomst & direkte transfer til Matswani Lion Lodge
Pretoria

Ankomst i Johannesburg lufthavn om formiddagen.

I lufthavnen vil Store Verdens rejseleder byde velkommen og derefter kører vi direkte til Matswani hvor vi ankommer om eftermiddagen. Her vil være mulighed for at blive direkte indkvarteret og gøre sig familiær med omgivelserne og måske tage en forfriskende dukkert i poolen.

Tidlig aften vil vores værter på Matswani servere en forfriskende cocktail og efterfølgende fortælle lidt mere om det kommende ophold og praktiske informationer i og omkring lodgen.

Efter denne velkomst reception og briefing vil der blive serveret aftensmad i den fantastiske restaurant.

Dag 3: Vores første fotosafari
Giraf

Vi starter dagen med morgenmad på lodgen. Efter morgenmaden vil Store Verdens rejseleder give dig et indblik i, hvilke dyre-, fugle- og plantearter vi vil møde i den næste uges tid.
Han vil ligeledes fortælle om områdets historie og den natur, der omgiver Matswani reservatet.

Efter frokosten skal vi på fotosafari i en af vores åbne safaribiler. Vores lokale tracker vil prøve at finde så mange forskellige dyrearter som muligt og bringe os i den bedst mulige position. På turen rundt i reservatet forventer vi at møde mange forskellige dyrearter.

Fotosafarien vil give lejlighed til at nyde de mange specielle øjeblikke som man får når man befinder sig i så storslået og mangfoldig natur.

Om aftenen er der dækket op til en kulinarisk oplevelse, hvor der også bliver mulighed for at dele dagens mange indtryk og oplevelser.

Dag 4: Big-5 fotosafari og Natsafari
Løve

Denne safari tur er for mange en af højdepunkterne på turen. Matswani er i dag et af de største og bedste privatreservater i hele Sydafrika og vi råder over mere end 40.000 hektar med den smukkeste natur og alle de dyr man forventer og håber at opleve på en safari i Sydafrika. Her midt i en natur der er så unik at den i dag er en af kun få Unesco beskyttede områder i verden, vil vi kunne finde mere end 50 forskellige pattedyr inklusiv de berømte Big 5, løve, elefant, leopard, næsehorn og bøffel.

NATSAFARI
Vil du have den ultimative safarioplevelse med hjem i kufferten, må du ikke snyde dig selv for Store Verdens natsafari. Her kører vi rundt med en stor spotlight og oplever bushen og dyrene på en helt anden, men absolut ikke mindre fascinerende måde.

Natsafarien er ikke inkluderet i rejsens pris. Læs mere om vore ekstra udflugter her >>

Dag 5: Matswani trekkingtur & Tribal Evening
Termitbo

Vi starter vores trekking ind i bushen lige efter morgenmaden

Undervejs fortæller den erfarne rejseleder om den imponerende fauna syd for ækvator og om den særprægede natur, der kendetegner Waterberg bjergene. Samtidig får du et indblik i dyrenes yngle- og spisepladser; et indblik, der er med til at tegne et spændende billede af ikke mindst antilopernes adfærd.

Tribal Evening
Om aftenen er der mulighed for at komme med til vores Tribal Evening arrangement. Denne aften er et fantastisk indblik i den afrikanske stamme kultur og levevis før og nu.

Tribal Evening er ikke inkluderet i rejsens pris.

Læs mere om vore ekstra udflugter her >>

Dag 6: Pilanesberg Nationalpark
Elefant

Dagen er din egen. Du kan med andre ord vælge at slappe af og bare nyde de skønne omgivelser på Matswani Lion Lodge.

Du kan også vælge at tage med på Store Verdens heldagstur til Sydafrikas tredjestørste Nationalpark, Pilanesberg. En fantastisk tur, der ud over maleriske naturscenerier også giver dig chancen for at opleve mere end 300 fuglearter og masser af vilde dyr – ikke mindst ”The Big Five”: Elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard.

Turen til Pilanesberg Nationalpark er ikke inkluderet i rejsens pris. Læs mere om vore ekstra udflugter her >>

Dag 7: Champagnebrunch, fotosafari & Christina's Wallow
Fotosafari

Umiddelbart efter solopgang forlader vi lodgen og starter vores fotosafari. På dette tidspunkt er der nemlig størst mulighed for at se dyrene på ganske tæt hold. Antiloperne bevæger sig meget rundt for at finde den bedste plads at græsse på, men også for at finde den bedste beskyttelse imod leoparder, hyæner, lynx’er og andre rovdyr.

Vi kører rundt i en åben safaribil, hvilket giver det bedste udsyn og de bedste billeder. Hen på formiddagen, når sulten begynder at nærme sig, stopper vi vores safarirejse ved Kudu Rock. Her bydes på en dejlig traditionel og overdådig afrikansk champagnebrunch med en fantastisk udsigt over den afrikanske bush.

Efter brunchen tager vi hjem til lodgen, hvor der vil være mulighed for at slappe af og nyde de mange naturindtryk, som vi har fået i løbet af morgenstunden.

CHRISTINA’S WALLOW

Midt på eftermiddagen samler en af safaribilerne os op og kører os ud til Christina’s Wallow. Eller rettere, det meste af vejen. For at forstyrre dyrene mindst muligt, klarer vi nemlig det sidste stykke til fods. Christina’s Wallow er et skjul, hvor der fra den særlige fotoåbning er direkte udsigt til et vandhul, der benyttes som drikkested af en lang række forskellige dyr, fx marekat, giraf, impala og gnu. Det er med andre ord en rigtig god idé at have kameraet klar, da der næsten er garanti for nye pletskud til den hastigt voksende samling.

Efter endt observation ved Christina’s Wallow fortsætter vi på fotosafari i en af safaribilerne.

Dag 8: Ka'Ingo og solnedgang over Sunset Rock
Elefanter

Efter morgenmaden er der mulighed for lidt afslapning på lodgen eller at tilvælge en fantastisk spændende safari til Ka'Ingo med mulighed for at se Big 5.

Udover Big 5, kommer I også til at opleve den smukke Mokolo flod, samt komme rundt i det unikke bjerglandskab som er utrolig natursmukt.

Denne tur er ikke inkluderet i rejsens pris. Læs mere om vore ekstra udflugter her >>

Midt på eftermiddagen starter vi ud på endnu en fantastisk fotosafari på Matswani. Og som det, der af mange af vore gæster gennem årene er blevet fremhævet som et af rejsens absolutte højdepunkter, slutter vi dagens safari ved Sunset Rock. Her nyder vi et glas boblende champagne, mens solen langsomt går ned over Waterberg bjergene i en sand kaskade af røde og orange farver.

Lige her midt i den storslåede afrikanske natur, lige i disse minutter af uendelig skønhed vil du føle tiden stå stille – og ønske at den aldrig ville gå i gang igen. Det her er ganske enkelt selve indbegrebet af overvældende lykke. På afrikansk.

Efter solnedgang kører vi tilbage til Lodgen hvor vores dygtige kokke står klar med endnu et festmåltid

Dag 9: Afrejsedag - med fokus på historiske & kulturelle oplevelser
Mindesmærke

Efter morgenmaden og en sidste svalende dukkert i poolen, er tiden inde til et af turens sværeste øjeblikke, afskeden med Matswani.

Mens personalet vinker farvel (og forhåbentlig ”på gensyn”), sætter vi kursen mod Johannesburg

Vores guider vil forsøge at indrage mest mulige kulturelle og historiske oplevelser, i dette fantastiske og mangfoldige land. Det kan for eksempel være Apartheid Museet, Hector Pieterson's Memorial, Voortrekker Monumentet eller Parlamentsbygningerne i Pretoria, alt afhængigt af sæson, flytider og tilgængelighed

Afslutningsvis sættes I af i lufthavnen og flyver hjem.

Dag 10: Ankomst til Danmark
Ekstra udflugter
250250elefanterslash;g
Her kan du se vores ekstrature. Store verden tilbyder en række ekstrature hvor vi får et indblik i den afrikanske natur og kultur.

Det er muligt at deltage i en tur der går til et af verdens bedste Big 5 reservater på størrelse med Bornholm, hvor man, udover Big 5 oplevelse, får mulighed for at stifte bekendtskab med de unikke og lokale dyrearter.

Du kan tage med på natsafari, hvor vi oplever bushen forandre sig, og en ny dyreverden vågner op. Aftenen afsluttes med veltilberedt mad under den afrikanske nattehimmel.

Det er også muligt at tage til tribal evening, hvor vi bliver inviteret til privat middag hos vores kokke, som denne aften vil vise os, hvordan den sorte del af befolkningen har levet og fortsat lever og spiser i dag.

Oplev fantastiske Pilanesberg Nationalpark. Parken er Sydafrikas 3 største og ligger 3 timers kørsel fra Matswani Lion Lodge. Pilanesberg byder selvfølgelig på The Big 5, samt alle de andre dyr der lever i Sydafrika.

Klik her for at læse mere vores ekstra udflugter.
Prisinformation:
  • Fra DKK 14.990,- per person i delt dobbeltværelse
  • Børn under 12 år rejser for en fast lav pris på kun DKK 10.990,- ved indkvartering sammen med 2 voksne

Prisen inkluderer:
  • Fly fra Kastrup, Billund eller Ålborg til Johannesburg tur/retur
  • 7 nætter på det eksklusive Matswani Lion Lodge i luksuriøse bungalows
  • 1 nat på Holiday Inn i Pretoria
  • Fuldpension med madoplevelser i særklasse
  • 5 dage med guidet fotosafari i åben safaribil inklusiv Big 5
  • Champagne og solnedgang over Sunset Rock
  • Traditionel afrikansk champagne-brunch ved Leopard Rock
  • Guidet vandretur med fokus på den lokale flora og fauna
  • Cocktail og wildlife briefing
  • Dansk- og engelsktalende guide på stedet
  • Guidet rundtur i Pretoria med bl.a. Voortrekker monumenet, Union Building og i Johannesburg, med besøg i Soweto og Apartheid Museum
Tillægsmuligheder:
  • Tillæg for Luksus suite bungalow (DKK 495,-)
  • Tillæg for Segosi suite bungalow (DKK 990,-)
  • Tillæg for enkeltværelse (DKK 3.500,-)

Prisen inkluderer ikke:
  • Forsikringer
  • Drikkepenge (Beregn ca. EUR 10,- pr. person pr dag)
  • Vaccinationer (Bemærk at Matswani ligger i et malariafrit område)
  • Personlige indkøb og drikkevarer under opholdet på Matswani Lion Lodge
  • Ekstra udflugter

Store Verden informerer:

Det siger gæsterne

Tak for en uforglemmelig rejse......i høj grad anbefalelsesværdigt!

Vi er netop kommet hjem fra en hel fantastisk rejse og ophold på Matswani. Det kan i høj grad anbefales. Det afrikanske personale skal man lede længe efter, for de er mere end fantastiske. Det lyser langt ud af dem, at de ønsker det bedste ophold for os. De er ikke bare hjælpsomme, men også sjove, smilende og så søde, udover at de selvfølgelig deler deres store viden om dyrene og naturen med os. Omgivelserne på lodgen er så gennemført og falder fantastisk i med naturen. Der er rent og pænt og man føler sig virkelig velkommen. Min mand og jeg havde valgt at fejre vores sølvbryllup dernede, og vi blev i høj grad fejret med afrikansk dans, som vi blev budt op til, og senere fik vi serveret den flotteste kage. Maden i sig selv er en stor oplevelse af deres lokale mad, som smager himmelsk. Tusind tak til Store Verden for en uforglemmelig rejse, hvor vi er vendt hjem med rygsækken fyldt op med sanser og skønne oplevelser?

Mette

Matswani safari lodge er et paradis på jord.

Er lige kommet hjem efter en 10 dages tur til Matswani safari lodge med Store Verden.
Det var luksus fra første til sidste minut og en oplevelse for livet.
Alt var meget vel tilrettelagt, vi fik en fantastisk service fra personalets side hvilket var med til at gøre rejsen til en uforglemmelig oplevelse.
Fotosafariturene på Matswani var afvekslende og meget spændende og de lokale trackere meget vidende.
Maden på Matswani er et kapitel for sig, virkelig godt.
Dagsprogrammerne fine, dog var der en tilvalgstur der ikke levede op til standarden: De Wildt Shingwedzi. Dette var en tur til et natur og vildlivscenter hvor man havde mulighed for at stifte bekendtskab med de unikke og lokale dyrearter. Der var desværre ikke særlig mange dyr, flere var syge og slet ikke til stede og dagen attraktion kunne være at komme ind og kæle for en 3 benet tam gepard. Kan ikke anbefale denne tur der kostede 110 Euro.
Alt i alt 5 stjerner til Store Verden og mange roser til Matswani.

Bjarke

Ualmindelig god service

Havde inviteret børn, svigerbørn og barnebarn på safari i julen 2016 for at fejre rund fødselsdag. Lige fra første kontakt med STORE VERDEN blev vi mødt af medarbejdere der gjorde deres yderste for at give os alle 9 den bedste oplevelse. Selv efter vi kom hjem, hvor vi gjorde opmærksom på et par små kiksere undervejs, fik vi en rigtig god behandling.
Vil i den grad anbefale både Store Verden og Matswani lodgen til alle som ønsker en uforglemmelig oplevelse.

Lisbeth

Fem stjernet oplevelsestur med pil op

Jeg deltog i en 10-dages tur med Store Verden til Sydafrika, Matswani Lodge (Lion Lodge). Oplevelserne var store - dygtige guides får fortalt en masse - ikke kun om dyrene og naturen - men også om forholdene for sydafrikanerne.
Man bliver virkelig mæt af alle de indtryk, som man bliver udsat for. Dyr, natur og mennesker.
Afgjort anbefalelsesværdigt.

Anette

Fantastisk oplevelse

Jeg har mødt Søren fra Storeverden til feriemasse i Bella Center.
Det har jeg ikke fortrød. Fantastisk betjening fra personalet i DK.
100 % dækende informationer, selv om det er svært at beskrive hvad man kommer til at opleve. Og det kan jeg godt forstår, da oplevelser er ud over alle forventninger.
Personalet i Sydafrika venter på os i lufthavnen, super betjening.
Lokaliteten er fantastisk, man kommer til at opleve masse af dyr på tæt hold. Bygninger er flotte og man følger sig virkelig tilpas.
Personalet er veluddannet, venlig, arbejder med hjertet og skaber fantastisk stemning, og der bliver hele tiden hold om en, selv om man har masse af plads til sig selv.
Der er masser aktiviteter at vælge imellem, men man kan også nyde de fantastiske omgivelser.
Man kommer til at opleve kultur på tæt hold og se masse til dyr og plantelivet.
Maden er bare fantastisk, afrikanske retter tilbered af lokale kokke, uhm. Det er svært at ikke tager 5 kg på.
Storeverden kan anbefales 100%

Tomasz Brodzikowski

Facebook