Sydafrika - Værd at vide

MORGENMAD

Når vi skal tidligt af sted om morgenen, består morgenmaden normalt af kaffe og te samt toast med ost eller pålæg. Der serveres brunch i løbet af formiddagen, de dage hvor vi ingen udflugter har. Brunchen består af æg, pølser, bacon, tomater, og andre spændende lokale mad specialiteter.

FROKOST

Efter en lang køretur eller gå tur vil sulten nærme sig. Afhængig af dagens program vil denne blive serveret i enten vores fantastiske omgivelser på lodgen eller midt ude i bushen. Uanset hvor den bliver serveret står vores kok altid klar med et veldækket bord, kolde drikkevarer og et lækkert måltid mad. Oplevelsen med frokost i bushen i billedskønne omgivelser er helt fantastisk og leder ens tanker hen på det gamle Karen Blixen citat ”Safari uden champagne er ikke safari, blot en oplevelse”

AFTENSMAD

Vi mødes i baren, efter dagens strabadser, og snakker om fælles begivenheder og oplevelser.

Når middagen er klar, kalder køkkenchefen til bords ved lyden af sin afrikanske tromme.

Middagen bliver serveret i restauranten »i det fri«. Der bliver altid serveret specielle afrikanske retter, med lokale friske råvarer. Grøntsager og frugter er et kapitel for sig. Der er meget mere kraft og smag i dem i forhold til det, vi kender fra grønthandleren herhjemme. Selv en salat kan således blive til en stor kulinarisk oplevelse. Vores kokke er nogen af de bedste der findes og maden under opholdet på Matswani vil være en oplevelse i sig selv.

DRIKKEVARER

På Matswani findes et bredt udvalg af landets bedste vine, og under opholdet får du mulighed for at besøge Matswani’s fantastiske vinkælder, hvor der er kælet for hver en detalje, og hvor du vil kunne læse den lokale historie om de forskellige vine. Derudover er vores flinke bartendere altid parat med et stort udvalg af læskedrikke og dejlige forfriskende drinks eller kolde øl.

ROBERT BADEN-POWELL

Robert Baden-Powell (1857-1941) deltog på britisk side under Boerkrigene, hvorfra han vendte hjem som helt, da han med held havde forsvaret byen Mafikeng under en 271 dage lang belejring.

I 1908 stiftede Baden-Powell spejderbevægelsen, og han var leder af den internationale spejderbevægelse til sin død.

Han hævdede, at han fik ideen til spejderbevægelsen, da han organiserede arbejdet under belejringen af Mafikeng. Her lavede han et korps af drenge under belejringen, som fik til opgave at udføre ikke-krigsagtige jobs: hente vand, sørge for mad, aflevere beskeder fra/til soldaterne o.l. Erfaringerne fra belejringen overførte Baden-Powell til spejderne, og elementer herfra er stadig gældende i den internationale spejderbevægelse:

Learning by doing, børn hjælper børn (barn til barn, som det sikkert ville hedde med nutidens pædagogiske udtryk).

Baden-Powell er blevet berømmet for sine spejderideer, men det er senere blevet påvist, at han under belejringen opretholdt en skarp adskillelse mellem sorte og hvide. Det har fået nogle til at hævde, at det var ham, der var hovedmanden bag apartheid, men det er en overdrivelse, der vil noget. De 2.000 hvide fik ganske enkelt langt større rationer end de sorte (ca. 4.-5.000 i antal), men der var ikke tale om en systematisk form for raceadskillelse. Baden-Powell var nok racistisk, men ikke den, der satte apartheid i system.

Baden-Powell giftede sig i 1912 med Olave, der grundlagde spejderbevægelsen for piger. Er yderligere spejderhistorie af interesse vil Baden-Powells bog »Spejderliv« (på dansk første gang i 1932) eller hans selvbiografi være oplagt læsestof.

HENDRIK VERWOERD

Hvis landet blev nødt til at vælge mellem at være fattigt og hvidt - og sort og multikulturelt, skulle det vælge at være hvidt!, citat Hendrik Verwoerd.

Hendrik Verwoerd (1901-66) var lærer i psykologi og sociologi. Studerede psykologi i 1930’ernes Tyskland. Medlem af NP (Det Nationale Parti). Minister for Raceanliggender (en slags indenrigsminister) fra 1950-58 og Premierminister i 1958. Verwoerd blev myrdet i parlamentet i 1966 af en sindsforvirret.

Da Verwoerd blev minister, var apartheid ikke et nyt begreb. Alle kendte det (det var overalt, blot ikke nedfældet i love). Baden-Powell (blandt mange) havde brugt det, og FN havde udtrykt sin kritik af det. Men det var Verwoerd, der institutionaliserede begrebet og indførte de omstridte love.

Han var så at sige arkitekten bag den politiske udførelse. Han gennemførte Homeland-politikken (tvangsforflytninger af sorte bl.a.) og besluttede, at townships ikke måtte have virksomheder, der var større end eksempelvis købmandsforretninger. I dag fortsætter hans enke og svigersøn kampen for udelukkende hvide områder befolket af de hollandske, efterkommere - afrikaanere. Et hvidt hjemland!

BEFOLKNING

60,1 millioner (81% sorte, 8% hvide, 9% farvede, 2% asiater)

AREAL

1.220.813 km2 (28 x Danmark)

RELIGIONER

86% kristne, 5% animisme, 2% muslimer og 7% andet

SPROG

11 officielle sprog (afrikaans, engelsk, sotho, zulu og en række andre afrikanske sprog)

KLIMA

Tempereret og subtropisk

HOVEDSTAD

Pretoria, regeringssæde dog delt med Cape Town.

KRIMINALITET

Det er en god idé at følge almindelige rejseråd: Bær ikke åbenlyst rundt på store værdier, brug istedet hotellets sikkerhedsbokse. Gå ikke alene ud efter mørkets frembrud og besøg aldrig townships uden guide. Skulle uheldet være ude, så aflever værdierne uden diskussion.

Ganske almindelig turistadfærd og en lille portion respekt for, at landet har store sociale forskelle, gør turen meget mere udbytterig.

LIDT OM SOCIALE FORHOLD

Halvdelen af landets befolkning lever i hytter uden el og vand. Arbejdsløsheden er i visse områder på mere end 50%. Fattigdommen er størst på landet og i de forskellige townships (slumkvaterer) rundt omkring i storbyerne.

RELIGION

Landet har religionsfrihed. Mange sorte dyrker traditionelle afrikanske religioner med åndetro og dyrkelse af forfædre – animisme. Mange blander animismen med kristendommen (synkretisme). Animisterne bruger heksedoktorer (sangomaer, der stort set kun er kvinder) til at komme i kontakt med forfædrene. De kan kommunikere med forfædrene og hjælpe med alt fra skilsmisseproblemer til AIDS! De kan også fremkalde forbandelser over ens værste fjender. Mindre problemer – eksempelvis sygdomme – klares med en drik (muti), hvis opskrift er dybt hemmelig. Den er ligeledes gået i arv.

Lederen af det anglikanske kirkesamfund, Desmond Tutu, fik i 1984 Nobels Fredspris for sin ikke-voldelige kamp mod apartheid. I 1990 – efter mere end 27 år i fængsel – blev Nelson Mandela løsladt. Ved landets første frie valg i 1994 blev Mandela valgt til præsident. Den tidligere, hvide præsident Frederik Willem de Klerk fortsatte som vicepræsident. Begge modtog i 1993 Nobels fredspris.

DE FØRSTE MENNESKER I SYDAFRIKA

Den nyeste forskning har vist, at det sydlige Afrika først blev befolket ret sent. Mennesket kom fra det centrale Afrika – presset mod nye landområder af krige og overbefolkning.

Dette folk, kaldet Khoisan‚ danner grundlaget for de sorte stammer, vi kender i dag. Da de hvide ankom sidst i 1400-tallet, mødte de Hottentotterne langs kysten og Buskmændene på de tørre højsletter inde i landet.

NEDENOM OG VIDERE MOD ØST

Efter Columbus’ tur mod vest – og formodede fund af Indien – ville portugiserne gøre spanierne kunststykket efter og finde vejen til Indien ved at sejle mod øst. Kaptajnen Bartholomeus Dias nåede til det sydligste punkt i 1488 som han døbte Kap det gode Håb.

Dias forliste dog på hjemvejen, men hans optegnelser blev brugt af Vasco Da Gama, der i 1497 sejlede syd om Afrika og nåede Indien.

HOLLÆNDERNES INDTOG

Det sydlige Afrikas kyster er barske og uvenlige, vindene voldsomme og understrømmene meget farefulde.

Så vi skal helt op til 1652 før hollænderne, under ledelse af Jan Van Riebeeck, grundlægger deres første handels-station ved Taffelbjerget på Atlanterhavs-siden af Kap det gode Håb. – Det er bl.a. Van Riebeeck, der planter de første vinstokke.

ENGLÆNDERNE OVERTAGER SCENEN

År 1800 dækker den hollandske koloni store områder i dal landet Paarl og videre op langs kysten mod sydøst. Byer som Swellendam, Stellenbosch og Paarl er grundlagt af de tidligste hollandske indvandrere. Hjemme i Europa raser Napoleonskrigene og en konsekvens heraf bliver, at englænderne indgår en aftale med hollænderne om beskyttelse af Cape Town mod franskmændene.

Aftalen fører til engelsk styre og indsættelse af engelsk ledelse. Det huer ikke boerne, som nu er 3-4 generations hollandske indvandrere. De rejser nordpå - væk fra englænderne. Disse udvandrere kaldes Voortrekkers, »de som rejser først«, og grundlægger de to fristater, Transvaal og Oranje samt den nye hovedstad Pretoria, efter kampe med de oprindelige sorte beboere. Vortrekkerne slår sig ned i disse områder og kaldes derfor også boer (fastboende).

DE HVIDE MOD DE HVIDE

Den kisterige Paul Kruger bliver i 1880 boernes leder. Denne meget religiøse mand er ikke lige englændernes kop the, da han fra sit hovedsæde reelt gør boerne uafhængige af det britiske imperium Cape Town. Kruger sikrer boernes reelle uafhængighed gennem anlæggelse af en jernbane til den portugisiske koloni i Mozambique. Boerne får på den måde guldet og diamanterne for sig selv og adgang til handel med omverdenen udenom englænderne. Med indsættelsen af den imperie- og Victoria-begejstrede Cecil Rhodes i Cape Town udbryder de såkaldte Boer-krige i 1890’ere, som fører til britisk sejr i 1902.

Under Boer-krigen i 1890’erne oprettedes de første KZ-lejre i verdens-historien af den navnkundige Lord Kitchener. Den tvivlsomme ære af at blive interneret her, tilfaldt boernes kvinder og børn.

DET MODERNE SYDAFRIKA

I 1910 dannes Den sydafrikanske Union med et britisk og et nationalistisk Boer-parti, uafhængigt af England. I 1912 danner de sorte partiet ANC som et undergrundsparti. Det er forbudt for sorte at blande sig i politik. – Apartheid har meldt sig. I årene efter 2. Verdenskrig tager Apartheid til i styrke. Nelson Mandela arresteres i 1962 sammen med en række andre sorte ledere, og opdelingen mellem sorte og hvide forarger det meste af verden. Landet isoleres mere og mere og lærer at klare sig selv.

Landets mange naturrigdomme gør det muligt at holde høj levestand blandt de hvide. I 1994 udskriver de Klerk demokratisk valg, som vindes af den løsladte Mandela.

EN BLANDING AF ALVERDENSKØKKENER

Den blandede sammensætning af befolkningen i landet afspejler sig også i det meget varierede udbud af mad, landet tilbyder. Der er et meget varieret udbud af spisesteder lige fra det klassiske europæiske køkken til indernes krydrede køkken og de sortes mere beskedne kogekunst.

Alle større byer har et rigt udvalg af restauranter. I Durban, landets største havneby, har inderne sat deres markante præg på udbudet af mad. Her er der masser af muligheder for at købe krydderier og besøge restauranter, der serverer alle de traditionelle indiske retter.

Så er man til en god, brændende lamme- eller kyllingecurry, så er landet leveringsdygtig. De sortes køkken er mere beskedent. Majs er en fast bestanddel af det daglige måltid enten som grød eller brød. Kød fra vilde dyr og frugter fra træerne indgår også i de sortes madlavning og giver den for os, et meget eksotisk snit. Det ville være ærgerligt, hvis man ikke under sig selv den oplevelse at smage diverse specialiteter:
Struds, elefant, giraf, zebra, bøffel, krokodille og antilope.

ET AF VERDENS NYE VINLANDE

Klimaet og jorden i det sydlige af landet er perfekt til vin. Den megen sol giver et højt sukkerindhold i druen og dermed større alkoholprocent. Allerede da hollænderne anlagde deres første handelsstation ved Taffelbjerget i 1652, plantede de vinstokke. I dag er landet berømmet for sine fine vine, der uden problemer kan konkurrere med vinene fra den gamle verden.

De mest kendte vinområder er Kaplandet, Constantia, Paarl, Frenschhook og Stellenbosch. Druerne høstes fra januar til april og består af alle de kendte sorter: Cabernet, Sauvignon, Merlot, Riesling, Shiraz og Chardonney.

I Sydafrika er det ikke tilladt at bruge begrebet slotsaftapning (Chateau) det har vinlandene i Europa monopol på. Istedet giver man vinen certifikat, understøttet af verdens strengeste kvalitetskontrol. Der findes hundredevis af vingårde, der byder på vinsmagning og overnatning i luksuriøse omgivelser. Mange mindre vinbønder har slået sig sammen i fælles produktion. Den største og mest kendte er KWV – Koorperative Weinery Vereeinigung.

MAD PÅ MATSWANI

På Matswani Lion Lodge har vi 3 ekseptionelle kokke som forkæler jer med en række lokale kulinariske retter. Alle retter bliver tilberedt med helt friske råvarer og er en nydelse for smagsløgene. Vi er meget stolte af vores kokke og mange gæster fremhæver ligefrem maden som en stor del af oplevelsen på Matswani. Kort og godt en kulinarisk oplevelse i verdensklasse.

EN LILLE OG LET FORSMAG PÅ DET LOKALE KØKKEN

Springbuk med sennep og salvie ingredienser til 4 personer:
4 springbuk steaks, 1 spsk. sennep, olie, 5 cl. cognac, 10 salvieblade, 1 dl fløde, salt og peber.
Tilberedning: Smør steakene med olie, sennep og hakkede salvieblade og mariner dem i 4 timer. Steg dem 3-4 minutter på hver side, de må gerne være rosa indeni, og krydder med salt og peber. Kog panden af med en smule vand og cognac. Tilsæt fløde og lad det koge ind.
Tilbehør: Server med braiseret julesalat og flødestuvede kartofler. Vi anbefaler naturligvis en god sydafrikansk rødvin til.

Springbukke lever i store flokke i det sydlige Afrika og har fået sit navn pga. sin utrolige springevne. Kødet fra denne antilope art er meget fedtfattigt, mørt og smagfuldt, og bliver i Botswana og Sydafrika anset som en delikatesse. Springbuk kan i dag købes i Danmark i specialbutikker og hos udvalgte slagtere.

DIAMANT- OG GULDFEBER

I 1867 blev der fundet en stor diamant nord for Orangefloden. Fundet endte i skabelsen af Afrikas første egentlige industri i Kimberley. Dårligt betalte sorte udgjorde arbejdskraften, og enkelte heldige hvide tjente formuer.
Den mest kendte diamant virksomhed er De Beers, grundlagt af Cecil John Rhodes. En virksomhed, der også i dag er det førende mineselskab.

I 1867 blev der også fundet guld i Sydafrika, men først i 1886 kom der gang i guldfeberen, hvilket for alvor flyttede magtcentrummet i landet mod nord væk fra Kaplandet og til Transvaal. En proces, der stadig er synlig, og som dengang var en væsentlig grund til Boer krigene. Mange af minerne er stadig aktive og udgør en væsentlig indtægtskilde i landet.

Boernes leder, Paul Kruger, flygtede til Schweiz med alt det guld han kunne få med toget til Mozambique. Kruger dør en naturlig død i 1904 uden at nogen så skyggen af guldet. Det er stadig ikke fundet!

DET VILDE AFRIKA

De hvides indtrængen i landet betød jagt på de vilde dyr. Især guldgraverne på højsletten ved Johannesburg tog for sig af The Big Five: Bøffel, næsehorn, elefant, leopard og løve. Kødet blev spist, og der blev færre og færre dyr. Skind og horn blev solgt til høje priser så der var reelt tale om rovdrift i det sidste tiår op mod år 1900.

Paul Kruger, boernes leder under Boerkrigene var på mange måder en fremsynet mand. Trods krigen mod det britiske imperium forberedte han en omfattende fredning for at bevare de vilde dyr. I 1898 blev Lower Sabie en realitet.

I 1926 skiftede reservatet navn til Kruger Park, der i dag er verdens største kontrollerede reservat. Siden er der kommet flere statslige og private reservater til, blandt andet Pilanesburg nationalpark. Enkelte reservater tilbyder jagt, for dem der har råd. Prisen er betragtelig. Eksport af skind og horn er stærkt begrænset. Grundet krybskytteri har mange lande store bødestraffe for ulovlig import. Især Danmark.

I dag er det et “must” at tage på fotosafari for at opleve dyrelivet. Mange af landets reservater tilbyder overnatning, hvor man virkelig kommer tæt på naturen. Uden at miste hverken behageligheden eller sikkerheden. Et ophold i bushen er en stor oplevelse. Lydene, lugtene og stemningen er næsten en ligeså stor oplevelse som mødet med dyrene. Maden er naturligvis skabt over det dyreliv, der findes lige uden for døren.

Ude i bushen, i den sydøstlige del af landet, møder man ofte zuluernes landsbyer. En zulu-landsby “en kraal” består af et rundt, indhegnet område med meterhøje træpalisader eller flettede måtter som hegn. Midt på pladsen er der bål/ildsted hvor maden tilberedes.

Sydafrikas nationalblomt hedder Protea med et træagtig stamme og kogleagtige blomster i mange farver. I landet findes mange vækster, der kun kan opleves her. Her er regnskov mod øst, her er bregnetræer, yelllowwood, stinkwood og vilde bananer, og der er store områder med nåletræer, enorme plantager med fyr, ceder og eucalyptus.

Store Verden går ind for bæredygtig turisme. Dvs. turisme der kan hvile i sig selv og tager hensyn til lokalbefolkningen og det lokale miljø.

Derfor rejser vi altid i små grupper på max. 20-28 personer og langt fra traditionelle turistruter.
Vi lægger vægt på, at de hoteller og lodges vi anvender er specielt udvalgte steder, hvor man føler sig hengivet til den natur og kultur som det enkelte rejsemål er kendt for.

I Sydafrika har vi valgt Matswani Lion Lodge som vores juvel. Matswani har sit eget reservat, hvor man oplever alt hvad Sydafrikas natur og kultur har at byde på.

På vores reservater gennemføres omfattende avlsprojekter og dyreresearch, som betragtes for at være noget af det bedste i Sydafrika.