Bestil rejsen onlineBestil katalogMatswani Safari LodgeTurbeskrivelseTillægsturePriser og afgangeJule- og nytårs programStore Verdens ABCVærd at videOm måltiderneOm spejdere og racisterOm SydafrikaOm historieOm mad og vinOm guld, diamanter
og vilde dyrOm vejret på MatswaniOm bæredygtig turismeOm Matswani, SydafrikaHvorfor rejse med Store Verden A/SBilleder og videoGæstebogenErhvervsrejserDyrene på Matswani
og vilde dyrOm vejret på MatswaniOm bæredygtig turismeOm Matswani, SydafrikaHvorfor rejse med Store Verden A/SBilleder og videoGæstebogenErhvervsrejserDyrene på Matswani

Om mad og vin
EN BLANDING AF ALVERDENSKØKKENER
Den blandede sammensætning af befolkningen i Sydafrika afspejler sig også i det meget varierede udbud af mad, landet tilbyder. Der er et meget varieret udbud af spisesteder lige fra det klassiske europæiske køkken til indernes krydrede køkken og de sortes mere beskedne kogekunst. Alle større byer har et rigt udvalg af restauranter. I Durban, landets største havneby, har inderne sat deres markante præg på udbudet af mad. Her er der masser af muligheder for at købe krydderier og besøge restauranter, der serverer alle de traditionelle indiske retter.Så er man til en god, brændende lamme- eller kyllingecurry, så er Sydafrika leveringsdygtig. De sortes køkken er mere beskedent. Majs er en fast bestanddel af det daglige måltid enten som grød eller brød. Kød fra vilde dyr og frugter fra træerne indgår også i de sortes madlavning og giver den for os, et meget eksotisk snit. Det ville være ærgerligt, hvis man ikke under sig selv den oplevelse at smage diverse specialiteter: Struds, elefant, giraf, zebra, bøffel, krokodille og antilope.
ET AF VERDENS NYE VINLANDE
Klimaet og jorden i det sydlige af landet er perfekt til vin. Den megen sol giver et højt sukkerindhold i druen og dermed større alkoholprocent. Allerede da hollænderne anlagde deres første handelsstation ved Taffelbjerget i 1652, plantede de vinstokke. I dag er Sydafrika berømmet for sine fine vine, der uden problemer kan konkurrere med vinene fra den gamle verden. De mest kendte vinområder er Kaplandet, Constantia, Paarl, Frenschhook og Stellenbosch. Druerne høstes fra januar til april og består af alle de kendte sorter: Cabernet, Sauvignon, Merlot, Riesling, Shiraz og Chardonney.I Sydafrika er det ikke tilladt at bruge begrebet slotsaftapning (Chateau) det har vinlandene i Europa monopol på. Istedet giver man vinen certifikat, understøttet af verdens strengeste kvalitetskontrol. Der findes hundredevis af vingårde, der byder på vinsmagning og overnatning i luksuriøse omgivelser. Mange mindre vinbønder har slået sig sammen i fælles produktion. Den største og mest kendte er KWV – Koorperative Weinery Vereeinigung.
MAD PÅ MATSWANI
På Matswani Safari Lodge har vi 3 ekseptionelle kokke som forkæler jer med en række lokale kulinariske retter. Alle retter bliver tilberedt med helt friske råvarer og er en nydelse for smagsløgene. Vi er meget stolte af vores kokke og mange gæster fremhæver ligefrem maden som en stor del af oplevelsen på Matswani. Kort og godt en kulinarisk oplevelse i verdensklasse.EN LILLE OG LET FORSMAG PÅ DET LOKALE KØKKEN
Springbuk med sennep og salvie ingredienser til 4 personer:4 springbuk steaks, 1 spsk. sennep, olie, 5 cl. cognac, 10 salvieblade, 1 dl fløde, salt og peber.
Tilberedning: Smør steakene med olie, sennep og hakkede salvieblade og mariner dem i 4 timer. Steg dem 3-4 minutter på hver side, de må gerne være rosa indeni, og krydder med salt og peber. Kog panden af med en smule vand og cognac. Tilsæt fløde og lad det koge ind.
Tilbehør: Server med braiseret julesalat og flødestuvede kartofler. Vi anbefaler naturligvis en god sydafrikansk rødvin til.
Springbukke lever i store flokke i det sydlige Afrika og har fået sit navn pga. sin utrolige springevne. Kødet fra denne antilope art er meget fedtfattigt, mørt og smagfuldt, og bliver i Botswana og Sydafrika anset som en delikatesse. Springbuk kan i dag købes i Danmark i specialbutikker og hos udvalgte slagtere.
Malariafrit område
Matswani Safari Lodge er en af de få lodges i Sydafrika, som ligger i et malariafrit område og alle Store Verdens udflugter foregår kun til malariafrie områder.Du er dermed ude over den frygt for malaria, der som regel er forbundet med safari. Malaria er ikke kun en alvorlig sygdom, men også dyr at beskytte sig imod. Malariatabletter til en 14 dages rejse løber let op i kr. 1.000,- pr. person.
Har du spørgsmål ?
Kontakt os på tlf.: 70 10 03 02eller udfyld nedenstående formular.
