Bestil rejsen onlineBestil katalogMatswani Safari LodgeTurbeskrivelseDag til dag programEkstra udflugterNatur og vildtlivscenterNatsafariTribal EveningPilanesberg NationalparkSkolebesøgTillægsturePriser og afgangeJule- og nytårs programStore Verdens ABCVærd at videHvorfor rejse med Store Verden A/SBilleder og videoGæstebogenErhvervsrejserDyrene på Matswani
Halvdagstur: Skolebesøg
Mange fattige landarbejdere er stadig analfabeter, og apartheidsystemet bevirkede, at mange overhovedet ikke fik lov til at gå i skole. Forældre som ikke selv har en uddannelse, har ofte svært ved at forstå, at deres børn skal lære noget, for når de nu har klaret sig uden, hvorfor skulle børnene så ikke kunne. Efter ophævelsen af apartheid systemet, kom en ny regering til, som i 1994 hurtigt blev klar over, at uddannelse er den eneste vej til fremgang. Derfor bliver der satset meget på, at alle skal i skole.Desværre halter skolerne i landdistrikterne langt bagefter, og får ikke den støtte økonomisk eller fagligt, som er nødvendigt for at kunne følge med og blive uddannet i verden i dag. Børnene i disse landdistrikter kan ikke bare komme i en anden skole, da afstandene er meget store. Ofte går der ingen offentlige transportmidler, og da ingen har bil, er resultatet tit, at børnene ikke kommer i skole. For at gøre det mere attraktivt at sende børnene i skole har Matswani sat sig for, at støtte skolerne i lokalområdet hvilket har ført til betydelige forbedringer for både lærere og elever.
Da Matswani begyndte samarbejdet med de lokale skoler var der normalt kun meget få elever i en skole uden selv de mest banale fornødenheder som toilet, bøger og meget andet. I dag er elev antallet flere steder markant højere og selv om standarden på ingen måde kan sammenlignes med skoler i Danmark så har eleverne fået væsentligt bedre vilkår med bedre faciliteter, undervisnings-materialer og dygtige og engagerede lærere.
Igennem flere år har vi hver uge haft vore gæster på besøg hos en af de lokale skoler, og hver gang gør det et dybt indtryk på alle. Snyd ikke dig selv for denne livsbekræftende oplevelse som helt sikkert også vil få dig til at se med andre øjne på vores egne skoler og børnenes vilkår herhjemme.
Børnene på skolen har også ferie fra tid til anden og skolen vil derfor ikke kunne besøges i følgende perioder i 2012:
30/3 - 10/4
22/6 - 16/7
28/9 - 08/10
07/12 - 09/01
Denne tur er ikke inkluderet i udflugtsprogrammet og bestilles på Matswani Safari Lodge.
Prisen for denne tur er 35,- Euro.
Sydafrikanske skoler
Et besøg på en afrikansk skole i et af landdistrikterne er også et unikt eksempel på de enorme forskelle der er på et land som Danmark sammenlignet med Sydafrika.Har du spørgsmål ?
Kontakt os på tlf.: 70 10 03 02eller udfyld nedenstående formular.

