Bestil rejsen onlineBestil katalogMatswani Safari LodgeTurbeskrivelseDag til dag programDag 1Dag 2Dag 3Dag 4Dag 5Dag 6Dag 7Dag 8Dag 9Dag 10Ekstra udflugterTillægsturePriser og afgangeJule- og nytårs programStore Verdens ABCVærd at videHvorfor rejse med Store Verden A/SBilleder og videoGæstebogenErhvervsrejserDyrene på Matswani

Mindesmærket hvor Hector Pieterson, der bare 12 år gammel blev skudt af politiet under den store opstand i Soweto, 16. juni 1976
Dag 9: Apartheid Museum, Johannesburg & Soweto
Efter morgenmaden og en sidste svalende dukkert i poolen, er tiden inde til et af turens sværeste øjeblikke: afskeden med Matswani.Mens personalet vinker farvel (og forhåbentlig ”på gensyn”), sætter vi kursen mod Johannesburg, hvor første stop er et, der for alvor vil rykke i dit følelsesregister. Vi besøger nemlig Apartheid Museum, indviet i 2001 og
verdens første af sin slags.
Museet giver et følelsesladet indblik i, hvordan sorte sydafrikanere i perioden fra 1948 til den endegyldige ophævelse af apartheid i 1994 levede en umenneskelig tilværelse.
En tilværelse, hvor strenge regler, ydmygelse, demonstrationer, riffelkugler og tåregas var dagens orden. Gennem hidtil censurerede filmoptagelser, billeder og en lang række genstande fra Apartheid-tiden føres du tilbage til nogle af de voldsomme og tragiske begivenheder, der har sat sine uudslettelige spor i Sydafrikas blodplettede historie. En på en gang skræmmende og bevægende oplevelse – men også en oplevelse, de færreste af vores gæster ville have været foruden.
Hen på eftermiddagen forlader vi museet, men ikke historien om apartheid-tidens stramme lænker. Næste stop er nemlig South Western Townships – bedre kendt som Soweto. Placeret omkring 15 km fra centrum dækker denne på en gang berømte og berygtede bydel et areal på bare 63 km2, hvilket nogenlunde svarer til en mindre jysk købstad. Den sammenligning passer til gengæld ikke på indbyggertallet; det estimeres nemlig, at der i dag bor over 4 millioner mennesker i Soweto. Oprindeligt var bydelen kun et midlertidigt opholdssted for minearbejderne, men i 1923 blev den som led i den berygtede ”Urban Areas Act” omdannet til ghetto for den sorte befolkning i Johannesburg.
Gennem årene og specielt under apartheid-styret har Soweto været centrum for utallige optøjer og voldsomme historiske begivenheder. I løbet af de seneste 10 år har bydelen imidlertid gennemgået en markant forandring, hvor blandt andet en stor del af de tusindtallige blikskure er blevet erstattet af rigtige boliger. I dag har Soweto også bedre områder med skoler, universitet, sportsklubber og hospitaler.
Og så bor både Winnie Mandela og Ærkebiskop Desmond Tutu i øvrigt stadig i bydelen.
Under rundturen stopper vi også ved det berømte Hector Pietersen mindesmærke hvor der oftest også er mulighed for at shoppe lidt souvenirs hos de opstillede gadeboder. Som afslutning på vores besøg i Soweto kører vi til den mere mondæne del af byen hvor vi spiser tidlig aftensmad på en lille lokal restaurant. Dette er vores sidste fælles måltid og her kan du se frem til at opleve den lokale stemning i området og prøvesmage bydelens egne specialiteter.
Herefter fortsætter vi videre ud i Johannesburg eller ”Jo’burg”, som de lokale kalder byen. Mens vi ruller af sted, kan du slet ikke undgå at mærke den puls, der i dag præger Sydafrikas største metropol. Et økonomisk og industrielt mekka, der for lidt over 100 år siden ikke var andet end en uberørt savanne, men som i dag er den altdominerende økonomiske pulsåre i Sydafrika.
Historien om Johannesburg tager sin begyndelse, da den australske prospektor George Harrison i 1886 fandt guld i Witwatersrand. Som en steppebrand spredte den gyldne nyhed sig, og i løbet af kort tid fandt en lang række mineselskaber vej til området, hvor de etablerede ikke færre end 14 guldminer. Allerede året efter var udvindingen af guld så omfattende, at der var behov for at etablere en børs. Derfor tog den engelske forretningsmand Benjamin Minors Woollan initiativ til at åbne Johannesburg Stock Exchange, der i dag er en af verdens 10 største.
Kun to af de oprindelige guldminer står tilbage. Til gengæld er de stadig aktive i udkanten af byen.
Tidlig aften ruller vi op foran Johannesburg International Airport. Og mens du sidder i lufthavnen og venter på det fly, der skal bringe dig hjem til Danmark via Amsterdam, kan du tænke tilbage på ni uforglemmelige dage fyldt med inciterende indtryk og overdådige oplevelser. En rejse, der vil følge dig i tankerne i lang, lang tid. Måske for altid.
Sydafrikansk historie og kultur
Apartheid og racediskrimination fylder stadig meget i den Sydafrikanske bevidsthed og et besøg i landet er ikke komplet uden et indblik i dette sorte kapitel i landets historie.Har du spørgsmål ?
Kontakt os på tlf.: 70 10 03 02eller udfyld nedenstående formular.
