Bestil rejsen onlineBestil katalogMatswani Safari LodgeTurbeskrivelseTillægstureSun CityPort ElizabethVictoria Falls & Chobe National ParkCape Town ClassicMauritiusPriser og afgangeJule- og nytårs programStore Verdens ABCVærd at videHvorfor rejse med Store Verden A/SBilleder og videoGæstebogenErhvervsrejserDyrene på Matswani
Cape Town Classic
Pris fra kr. 8.990,-
Cape Town (Kapstaden) er uden tvivl en af de smukkest placerede storbyer på verdensplan. Beliggende i Western Cape provinsen ved kysten af Table Bay, for foden af det 1.086m høje Table Mountain (Taffelbjerget), omgivet af fantastiske naturområder og utallige kulturelle tilbud er det nemt at forstå at Sydafrikas parlamentariske og kulturelle hovedsæde er Afrikas mest besøgte turistområde.
Cape Town blev grundlagt i 1652 og var lokaliteten for den første permanente tilstedeværelse af europæere i Sydafrika. Oprindelig ment som værende blot en forsyningsstation for det Hollandsk-Ostindiske Kompagni når de skulle videre til østlige Afrika & Indien, udviklede byen sig dog hurtigt og den endelige kolonisering af resten af landet var uundgåeligt.
Med en tillægstur til Cape Town får rejsen en ekstra dimension og endnu et fascinerende indblik i Sydafrika. På denne rejse tager vi dig med rundt til de mest efterspurgte seværdigheder og oplevelser (se en mere udførlig rejsebeskrivelse nedenfor.)
Cape Town turen inkluderer følgende
• 1 overnatning på the Grand Hotel i Johannesburg• Fly fra Johannesburg til Cape Town
• Transfer fra lufthavn til hotel t/r
• Fire overnatninger i delt dobbeltværelse på det 5-stjernede Commodore Hotel
• Kvartpension
• Udflugter i henhold til programmet
Foruden nedenstående program er der selvfølgelig flere, spændende muligheder som man kan tilkøbe på stedet, her er et lille udkast:
Robben Island (Sæløen):
Nok det mest populære tilvalg.Øen ligger ca. 12km ud fra Cape Towns kyst, og er dermed blot en kort sejltur fra ens udgangspunkt. Øen er bedst kendt som fængsel for politiske fanger under apartheidregimet, såsom Nelson Mandela, Walter Sisulu, osv. Denne tur bestiller man først ved ankomst til Cape Town, da det er meget vejrbaseret om det er muligt at komme ud til øen og vi derfor ikke kan booke og garantere hjemmefra at den bliver gennemført.
Dykning med hvide hajer:
For de modige er dette en natur og dyre oplevelse man bør unde sig selv. Sydafrika har en meget stor og tæt bestand af hvide hajer omkring Cape Town, og det er muligt at sejle med en stor og robust fiskerbåd ud til områderne hvor man kan møde disse storslåede dyr. Her vil man blive hejst ned i havet i et yderst modstandsdygtigt stål bur iført snorkeludstyr og komme til at opleve hajerne helt tæt på. Det hele foregår under meget sikre forhold.Sportsfiskeri:
For den fiskeriinteresserede som gerne vil prøve kræfter med Afrikas havdyr. Afhængigt af sæson og vejr kan man her få muligheden for at teste sine evner af, og forsøge at fange fisk såsom Albacore Tuna, Sværdfisk, Blue Marlin, forskellige typer hajer, osv.Dag 1-9
Afgang fra Danmark og derefter program i henhold til vores Matswani turbeskrivelse, læs mere her >>Ved forlængelse er der, efter afsked med de hjemrejsende i lufthavnen, transfer til det 4-stjernede Grand Hotel hvor man har en overnatning.
Grand Hotel ligger tæt på lufthavnen og der er transfer mellem lufthavn og hotel. (Spørg i receptionen ved ankomst)
Dag 10
Transfer til Johannesburg lufthavn efter morgenmaden og videre flyrejse til Cape Town midt på formiddagen.Opsamling i Cape Town lufthavn og transfer til det 5-stjernede Hotel Commodore
Resten af dagen er til fri disposition.
Dag 11
Afhentning ca. kl. 08.30 hvor turen går fra Cape Town ned langs Det Indiske Ocean. Undervejs gør vi stop ved en pingvinkoloni, som holder til ved stranden ud for Simonstown. Når vi ankommer til Kap Det Gode Håb fortsætter turen via bjergbanen op til Cape Point, hvorfra vi skal nyde den storslåede naturoplevelse at se mødet mellem Det Indiske Ocean og Atlanterhavet. Disse barske have har sat deres specielle præg på området med de skarpe kanter og vinden, der rusker samt de store bølger, som skyller imod klipperne. På denne tur vil der afhængigt af årstiden, være meget store chancer for at se på hvaler, delfiner samt sæler der boltrer sig i det store Ocean.Aftenen er til fri disposition.
Dag 12
Afhentning ca. kl. 08.45 med afgang mod Table Mountain. Navnet stammer fra gammel tid, hvor de første hollændere syntes, at bjerget med sin flade top lignede et bord. Turen op til toppen af bjerget foregår med en moderne kabelbane, hvis gondol drejer 360º rundt, så man får en fantastisk og varierende udsigt hele vejen op. På toppen er der mulighed for at tage nogle utrolige billeder af hele byen og se det store havneanlæg m.v.Efter opholdet på Tabel Mountain tager vi tilbage til det mondæne Waterfront, som er et af Cape Towns kendemærker. Området er spækket med muligheder for forlystelser, og mange af de gode indkøbsmuligheder, som Cape Town er i besiddelse af, ligger i denne bydel.
Eftermiddagen og aftenen er til fri disposition.
Dag 13
Afhentning ca. kl. 08.30 hvor turen går til de forskellige vingårde, som ligger ved Cape Town. Det var hollænderne, som bragte de første vinstokke til Sydafrika, og siden har det udviklet sig til en stor industri at eksportere vin til bl.a. Europa. Det var først efter ophævelsen at Apartheid i 1991, at europæerne fik mulighed for at købe og smage disse fantastiske vine, som bliver produceret omkring Cape Town.Vi skal se, hvordan man producerer vin i Sydafrika, helt fra vinstokkene bliver plantede til druerne bliver høstet, og hvordan man forarbejder druerne, så det bliver til den vin, vi kender. Der vil selvfølgelig være mulighed for at få smagsprøver på de forskellige vintyper, der produceres i det enkelte område. Vi besøger nogle af de førende vingårde bl.a. Stellenbosch, Paarl og Nederburg - områder, hvis vine er meget populære i Danmark. Dagen fortsætter i vinens gyldne tegn.
Aftenen er til fri disposition.
Dag 14
Dagen er til fri disposition, og de sidste indkøb kan foretages inden der vil være transfer til lufthavnen sidst på eftermiddagen.Dag 15
Ankomst til Danmark.<< Victoria Falls & Chobe National Park | Mauritius >>
Hotel Commodore
Det 5-stjernede hotel ligger ved V & A Waterfront – som har udviklet sig til at være en af de mest populære turist områder i verden. Beliggende på det højeste punkt af Victoria & Alfred Waterfront, har Hotel Commodore en fantastisk udsigt til Table Mountain, Signall Hill, Granger Bay, Table Bay og Robben Island.Faciliteter
• 198 værelser• Aircondition
• TV
• Kaffe/te faciliteter
• Minibar
• Hårtørrer
• Safetybox på alle værelser
• 24 timers roomservice
• 24 timers cocktail bar
• Swimmingpool
• Veludstyret fitness rum med sauna, dampbad og mulighed for en personlig træner
Har du spørgsmål ?
Kontakt os på tlf.: 70 10 03 02eller udfyld nedenstående formular.

